lørdag den 12. september 2015

Billedkunst - Hvem er jeg

I 1.klasse har vi emnet hvem er jeg? I billedkunst har vi lavet dukker af os selv
og et papir inddelt i fire felter med fire tegninger af ting jeg godt kan lide eller noget jeg er god til.
I må vente lidt end på elevernes resultater, men her er mine forsøg

Kulstofkredsløb - Udeskole

Store elever kan også lide at lærer på flere måder.
De har også brug for at mærke at de stadig kan lege deres viden ind. 
De vil gerne udenfor. 
De bliver motiveret af at skabe noget med deres hænder.

Vi har haft om kulstofkredsløbet i geografi i forbindelse med emnet energi. 
Eleverne blev delt i grupper på 4-5 stykker og hver gruppe skulle derefter tegne et kredsløb med kridt udenfor. 
Efter de var færdige skulle de føre mig der var et carbonatom, igennem kredsløbet. 


Giver så meget mening at se og hører min skønne 7. Klasse gribe og hygge sig sammen mens de faktisk lærer noget. 

mandag den 17. november 2014

Stress



Så blev det desværre min tur til at kaste håndklædet i ringen og trække stikket ud.


Eller det har det været et stykke tid....det er bare først nu jeg kan skrive det.....


Det er en rystende erkendelse at nå her til, når jeg for bare for et halvt år siden syntes, at jeg var dygtig til mit job, til nu, hvor jeg må erkende, at jeg på ingen måde har det, det kræver at være lærer efter den nye arbejdstidsaftale.


Jeg kan det ikke, det gør mig trist og usikker på fremtiden.


Før sommerferien var en dygtig lærer een, der var velforberedt, havde en plan inden han/hun gik ind i klassen, var i stand til at formidle med overskud og engagement, så eleverne blev grebet, perspektiverede bredt, følte ansvar for sin gerning og havde en faglig stolthed.


Efter sommerferien er en god lærer, een, der kan leve med ikke at være velforberedt og derved lirer lidt undervisning af fra rygraden. Een der kan leve med, at niveauet for undervisningen nu er som det er grundet de rammer, der er os givet. Een der kan gå på kompromis med sine faglige ambitioner og lever med, at den undervisning, der leveres ikke bliver perspektiveret i særlig grad. Vi når, hvad vi når.

Dette evner jeg ikke. Når jeg kigger ind i mine elevers øjne, føler jeg mig dybt, dybt forpligtiget til at levere et ordentlig stykke arbejde både fagligt og socialt. Det kan jeg desværre ikke nu.


Jeg evner ikke at leve op til det. Rammerne er ikke til det. Tanken, ånden og idéen bag flere af elementerne i reformen er fin. Ting jeg super gerne vil være en del af. Det er ting vi allerede gjorde i rigelige mængder i årene før reformen. Jeg kan bare ikke leve op til det i år. Det er et kæmpe pres, når vi nu har en professionel faglig ambition.

Det ville være rigtigt ærgerligt, hvis vi skal til at gentænke lærernes professionsideal og en del af det at skulle være lærer, ville indebære, at man kan leve med at stræbe nedefter fordi "sådan er det jo".


Jeg savner mine elever og mine kollegaer, jeg savner mit arbejde og det at undervise, jeg savner at lave noget meningsfuldt. Jeg har ikke fået stress i trods, jeg har ikke valgt det her, der er ikke noget jeg hellere ville end at pakke min tristhed og angst langt væk og kunne være der for mine egne børn og min familie, men det er desværre ikke der jeg er lige ny.


Det er så absolut ikke spor sjovt at være dømt ude, når man for alt i verden gerne vil tilbage til sine elever, som man ved har det svært eller sine kollegaer man ved må løbe hurtigere og hurtigere fordi de mangler dit sæt hænder.

Jeg tror ikke der er nogen der ønsker at gå ned med stress, og alt det der kommer med i kølvandet, jeg ved at jeg elsker mit job, jeg ved at det at være lærer er en livsbeslutning for mange og derfor gør det også ekstra ondt når man svigter.


mandag den 20. oktober 2014

Pizza regning

Vi har om division
Og vi ved jo alle sammen godt at pizza er en fantastisk hjælpemiddel til netop dette. 
Vi har derfor lavet pizzeriaer i klassen. 
Der er blevet klippet bunde og toppings tegnet skilte og menukort
Så er de klar til at tage imod bestilling. 
Hvis tre skal dele en pizza med ost og pepperori og alle skal have lige meget,hvor mange stykker ost og pepperori kan der så komme på?
Der regnes snakkes og hygges på kryds og tværs  
Matematik må godt være sjovt

søndag den 5. oktober 2014

Undervisning i uderummet


 Om undervisning i uderummet
Undervisning udenfor giver eleverne andre muligheder, der normalt ikke kan tilgodeses i et klasseværelse.

Ved at sætte fokus på den kropslige tilgang til undervisningen, får eleverne udvidet deres "rum" for udfoldelser.
De får mulighed for at bruge sig selv på andre måder end ved den traditionelle klasseværelsesundervisning.
Som lærer får man også en større mulighed for at differentiere undervisningen, så der kan tages udgangspunkt i den enkelte elev. Udendørsundervisning optimerer mulighederne for at arbejde med elevernes forskellige læringsstile og de mange intelligenser.

Fast struktur
Det er min erfaring, når man laver udeskole, skal det være meget struktureret i starten. Der skal være faste regler og ritualer.
Når man f.eks. som lærer giver en information, kræver det, at man har øjenkontakt med alle eleverne, og derved virkelig holder dem fast, til informationen har nået modtageren.

Dette bruger jeg i starten klasseværelset til. Når strukturen er helt klar for alle, kan man flytte gennemgangen udenfor, men dette afhænger selvfølgelig af den enkelte klasse. I nogle klasser kommer det aldrig til at ske.
Det er vigtigt, at man som lærer er forberedt på, at der ofte kan opstå ændringer når man er ude, så man må lave om på forløbet. Derfor er det vigtigt at have klare aftaler med eleverne om, hvad de skal gøre, når der er samling med fællesbeskeder.

De lærer at indtage Du-stilling, hvor de er 100 % opmærksom.
·      Lytte
·      Stille
·      Øjne på den voksne
·      Vent
·      Arme og ben i ro

Alle ved hvor deres plads er i gruppen, hvis jeg f.eks. skal vise dem noget på jorden. De danner en halvcirkel i to rækker, hvor de forreste sætter sig på hug, så de bagerste kan se.
Vi har desuden nogle kald med en fløjte, der beskriver  forskellige budskaber, da vi nogle gange kan være langt fra hinanden.
Disse regler er vigtige at have og øve, da strukturen er nødvendig, når der bliver højrer til loftet.  

Medansvar
Eleven skal danne sig en omverdensforståelse ud fra naturlige oplevelser.
Børn tænker konkret, og lærer ofte bedre ved førstehåndserfaringer. De skal se, mærke, lugte, smage og opdage livet selv, de skal ikke kun have viden serveret i bearbejdet form, hvor andre har oplevet det for dem.
Udenfor mærker eleverne på egen krop, hvordan livet hænger sammen, hvordan vejret og naturen påvirker dem som menneske.
Eleverne vokser, når de får medansvar, lad dem være med til at organisere forløbene.
De æstetiske læreprocesser kommer, når vi tager udgangspunkt i de observationer, eleverne har haft, og de læringsprocesser de har opnået ude i naturen.
Jeg holder dog fast i, at i alle fag er det mig, der bestemmer emnet, men at eleverne skal overveje hvilke metoder, de vil benytte til løsning af opgaven ud fra det, de har i lært i klasseværelset.
Eleverne oplever, at de får nogle oplevelser de kan relaterer til og har derved nemmere ved at bruge de faglige begreber senere hen.
Eleverne er blevet mere selvhjulpne i det daglige og har udviklet et godt miljø for f.eks gruppearbejde. De ved hvem, der er stærke eller svage indenfor hvilke områder, og udnytter dette positivt.
De har opdaget, at der er klare fordele ved synergieffekten.

De ti bud for Udeskole
- Bedre faglighed

- Bedre læring

- Undervisningsdifferentiering

- Bedre forståelse af naturen, naturfag og miljø
- Bedre sundhed

- Bedre motorik

- Læring ad flere kanaler
- Bedre social forståelse

- Bedre forankring i lokalområdet

- Flere direkte oplevelser






fredag den 3. oktober 2014

Samarbejdsøvelse....

HAJEN
Gruppe på 5-6 elever + en der er haj
Klasse: 1-9
Materialer: aviser

Denne øvelse handler om at samarbejde.
Ved hjælp af aviser skal gruppen komme fra punkt A til punkt B uden hajen spiser medlemmerne. 
Hvis der ligger en avis uden det er nogen der står på den må hajen fjerne den. Hvis et medlem fra gruppen står uden en avis bliver han hajføde. (enten er han ide eller også bliver han til en haj).



mandag den 29. september 2014

Naturmatematik Ide

Natur matematik
Klasse 1-9
Materiale: Kridt + Naturmaterialer eleverne selv skal samle
Differentiering: Giv udfordringer alt efter niveau. simple regnestykker, brøker, 2. grads ligninger
Sted: fx. skolegården


·       Du tegner med kridt en box på jorden på ca. 1 meter x ½ meter
·       I boxsen skal de nu lave 3-4 regnestykker + - x  (: )
·       Du skal hjælpe dem hvis du gør det for nemt 1+1 går ikke….
·       De må samle sten, blade, kogler, blomster. Mm.
·       De skal bruge pinde til tegne.
·       Du tager billede med mobilen af hver box når den er færdig samt et billede af dem der har lavet det.

·       DE SKAL RYDE OP BAGEFTER.