Om undervisning i uderummet
Undervisning udenfor giver eleverne andre
muligheder, der normalt ikke kan tilgodeses i et klasseværelse.
Ved at sætte fokus på den kropslige tilgang til
undervisningen, får eleverne udvidet deres "rum" for udfoldelser.
De får mulighed for at bruge sig selv på andre
måder end ved den traditionelle klasseværelsesundervisning.
Som lærer får man også en større mulighed for at
differentiere undervisningen, så der kan tages udgangspunkt i den enkelte elev.
Udendørsundervisning optimerer mulighederne for at arbejde med elevernes
forskellige læringsstile og de mange intelligenser.
Fast struktur
Det er min erfaring, når man laver udeskole,
skal det være meget struktureret i starten. Der skal være faste regler og
ritualer.
Når man f.eks. som lærer giver en information,
kræver det, at man har øjenkontakt med alle eleverne, og derved virkelig holder
dem fast, til informationen har nået modtageren.
Dette bruger jeg i starten klasseværelset til. Når
strukturen er helt klar for alle, kan man flytte gennemgangen udenfor, men
dette afhænger selvfølgelig af den enkelte klasse. I nogle klasser kommer det
aldrig til at ske.
Det er vigtigt, at man som lærer er forberedt på, at
der ofte kan opstå ændringer når man er ude, så man må lave om på forløbet.
Derfor er det vigtigt at have klare aftaler med eleverne om, hvad de skal gøre, når
der er samling med fællesbeskeder.
De lærer at indtage Du-stilling, hvor de er 100 %
opmærksom.
· Lytte
· Stille
· Øjne på
den voksne
· Vent
·
Arme og ben i ro
Alle ved hvor deres plads er i gruppen, hvis jeg
f.eks. skal vise dem noget på jorden. De danner en halvcirkel i to rækker, hvor
de forreste sætter sig på hug, så de bagerste kan se.
Vi har desuden nogle kald med en fløjte, der
beskriver forskellige budskaber, da vi
nogle gange kan være langt fra hinanden.
Disse regler er vigtige at have og øve, da
strukturen er nødvendig, når der bliver højrer til loftet.
Medansvar
Eleven skal danne sig en omverdensforståelse ud
fra naturlige oplevelser.
Børn tænker konkret, og lærer ofte bedre ved
førstehåndserfaringer. De skal se, mærke, lugte, smage og opdage livet selv, de
skal ikke kun have viden serveret i bearbejdet form, hvor andre har oplevet det for
dem.
Udenfor mærker eleverne på egen krop, hvordan
livet hænger sammen, hvordan vejret og naturen påvirker dem som menneske.
Eleverne vokser, når de får medansvar, lad dem
være med til at organisere forløbene.
De æstetiske læreprocesser kommer, når vi tager
udgangspunkt i de observationer, eleverne har haft, og de læringsprocesser de har
opnået ude i naturen.
Jeg holder dog fast i, at i alle fag er det mig, der bestemmer emnet, men at eleverne skal overveje hvilke metoder, de vil
benytte til løsning af opgaven ud fra det, de har i lært i klasseværelset.
Eleverne oplever, at de får nogle oplevelser de
kan relaterer til og har derved nemmere ved at bruge de faglige begreber senere
hen.
Eleverne er blevet mere selvhjulpne i det
daglige og har udviklet et godt miljø for f.eks gruppearbejde. De ved hvem, der
er stærke eller svage indenfor hvilke områder, og udnytter dette positivt.
De har opdaget, at der er klare fordele ved synergieffekten.
De ti bud for
Udeskole
- Bedre faglighed
- Bedre læring
- Undervisningsdifferentiering
- Bedre forståelse af naturen, naturfag og
miljø
- Bedre sundhed
- Bedre motorik
- Læring ad flere kanaler
- Bedre social forståelse
- Bedre forankring i lokalområdet
- Flere direkte oplevelser
